Designhistorie · Brugervenlighed
En knivskåret klap, en vinkork på en pind og et hul i avispapir — de rå og tilfældige oprindelser til en elegant løsning.
Efter at have fået folielågene til at fungere på mine hjemmelavede Kratky-beholdere dukkede det næste problem op: jeg kunne ikke se ind i beholderen for at vide hvor vandstanden var, fordi mange af beholderne var sorte.
Sorte beholdere — ingen måde at se vandstanden indeni. Dette var et større problem end forventet.
Til at begynde med løste jeg det ved at skære en lille klap i madspandlågene med en hobbykniv. Lige nok til at løfte en lille »luge« og tilsætte næringsopløsning.
Den første inspektionsluge — en klap skåret med en hobbykniv. Ikke pænt, men det virkede.
📏 Målestokken og vinkorkken
Da jeg ikke kunne se ind i beholderen lavede jeg en målestok — med en vinkork bundet til enden så den ville flyde. Jeg tegnede mærker på pinden: hvornår man tilsætter vand, hvor meget og hvad det maksimale niveau var.

I brug — sænker pinden for at finde vandstanden — bambus, tape, en vinkork, tallene 1–10
Det var klodset, men det var den eneste måde. Alligevel lavede jeg stadig fejl og druknede rødderne mange gange. Men hver fejl lærte mig mere om hvad CALYXA® ville have brug for.
💡 Væskevinduet — født ved et uheld
Da jeg forede de større beholdere med avispapir for at blokere lys efterlod jeg ved et uheld et lille hul. Og gennem det hul kunne jeg se vandstanden.
Det tilfældige hul i avispapiret — og gennem det vandstanden og det massive rodsystem nedenunder
»Hvis jeg kan se vandstanden fra siden, behøver jeg ikke en målestok eller en luge.«
Jeg tegnede en linje på papiret for at vise det maksimale niveau. Det var den første version af væskevinduet.
✨ Fra uheld til beskyttet design
Det endelige væskevindue — 3 mm bredt, lystæt, med Start / Max / Refill-markeringer støbt ind i beholderen